Få budskabet i vinkel
Journalistik og kommunikation skal inspirere og oplyse, men også underholde og begejstre og rumme budskaber,
modtageren oplever som relevante.
Mine forcer som journalist er grundighed, analytisk sans og vedholdenhed. Som person har jeg en pæn portion
humoristisk sans og selvironi, og jeg er løsningsorienteret – selvom det ofte er tunge emner, jeg arbejder med.
Når jeg går ombord i en ny opgave – en artikel, en film, en kommunikationsopgave eller et foredrag nyder jeg at sætte
mig ind i substansen og – sammen med opdragsgiveren – at finde frem til de centrale budskaber og vinkle dem.
Men jeg nyder især at møde og tale med de mennesker og besøge de steder, der kan gøre budskaberne konkrete,
nærværende og relevante for modtagerne.
Det gælder, hvad enten jeg rapporterer fra Uganda, Nepal, Bangladesh eller Danmark.
Du store verden
Den store verden, og mest den fattige del af den, er over de seneste godt 20 år blevet mit primære arbejdsfelt:
Udvikling, udviklingsbistand, globalisering, klimaforandringer, verdenshandel….
Jeg har altid ment, at sult, nød, fattigdom og voldsom ulighed er af det onde. Det er sådan set ret simpelt.
Hvordan det bekæmpes, er straks mere kompliceret, men derfor også udfordrende og interessant.
Den fremragende indiske forfatter, Arundhati Roy, har udtrykt det fantastisk præcist:
”To never simplify what is complicated or complicate what is simple.”
”Lad være med at forenkle det komplicerede. Og lad være med at gøre det enkle kompliceret!”
Det er ud fra den devise, jeg kan lide at arbejde – helst sammen med andre, men ofte og gerne også på egen hånd.
Læs et udvidet CV i undermenuen til denne side.